Sales Coordinator og Logistics Coordinator - til international fødevarevirksomhed i vækst

Motiveres du af at koordinere salgsarbejdet eller logistikopgaven hele vejen fra produktion af mejeriprodukter hos leverandørerne til kunder over hele verden? 

Hos Uhrenholt er det sjovt at gå på arbejde fordi her prioriteres det gode arbejdsmiljø med smukke omgivelser i Middelfart – i tæt afstand til både motorvej og offentlig transport. Du får mulighed for at præge din hverdag og karriere i en ambitiøs, international fødevarevirksomhed. Har du god erfaring med ordrehåndtering og internationale transporter, et godt humør og kan lide når tingene går stærkt, så vil vi gerne i dialog med dig.


Logistics Coordinator 

Ansvarsområde

  • Håndtering af ordrer og booking af containere til oversøiske destinationer
  • Kontakt og koordinering med transportselskaber omkring ETD / ETA
  • Udstedelse af alle relevante fragtdokumenter 
  • Koordinering og udstedelse af myndighedscertifikater både i Danmark og EU 
  • Samarbejde med fragtafdelingen og frysehus/lager i Padborg 
  • Daglig kontakt til samarbejdspartnere og kollegaer i hele verden
  • Godkendelse af fakturaer 
  • Kontinuerlige procedure- og procesforbedringer og kvalitet i transporter til vands, lands og i luften
  • Håndtering af eksport-remburser
  • Ad-hoc opgaver

Kompetencer

  • Solid erfaring fra en større logistikfunktion/speditionsvirksomhed og gerne en baggrund som logistikkoordinator eller speditør
  • Flere års erfaring med ovenstående opgaver og forståelsen for de udfordringer, der opstår når man handler globalt
  • Solid erfaring med fragtopgaver til søs
  • Erfaring med fragt af transporter på køl og frys 
  • Erfaring med lastbiltransporter er en stor fordel
  • Erfaring med global ordrehåndtering og udstedelse af certifikater
  • Udover dansk, behersker du engelsk i skrift og tale, og meget gerne spansk
  • Flair for IT, og hjemmevant i Office-pakken – herunder indgående kendskab til Excel og Word

Derudover kræver jobbet at

  • Du er selvstændig, positiv og vedholdende
  • Du er detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og struktureret i din opgaveløsning
  • Dine samarbejdsevner er gode og du trives med at være en del af et team
  • Du evner at kommunikere klart og entydigt med flere forskellige samarbejdspartnere
  • Du har det store overblik, og evnen til dagligt at håndtere mange opgaver på én gang
  • Du har godt humør og sans for humor

Sales Coordinator 

Ansvarsområde

Som Sales Coordinator i vores Trading forretning får du ansvaret for hele værdikæden omkring køb, salg og logistik. Du skal sammen og i tæt dialog med vores dygtige sælgere sikre en professionel behandling af virksomhedens kunder og leverandører.

Dine konkrete opgaver vil være:

  • Transport - Booking og opfølgning på transport (både sø- og landevejstransporter)  
  • Lagerlogistik - Koordinering af varer til og fra lager, samt koordinering af terminer med producenter og kunder
  • Administrative opgaver – Bl.a. oprettelse af køb/salg og fakturering
  • Eksportpapirer - Udfærdigelse af told- og veterinærdokumenter samt kontakt til diverse myndigheder
  • Salgssupport - Daglig kontakt til kunder og leverandører

Kompetencer

Du har erfaring fra lignende job, og gerne fra en eksporterende virksomhed. Erfaring med eksport af fødevarer er en fordel. Stærke sprogkundskaber, både mundtligt og skriftligt på dansk, engelsk og kan du tysk er det en stor fordel. Du er fortrolig med programmerne i Office pakken og har gerne kendskab til Axapta. Kendskab til remburs vil være en fordel.

Vi forventer, at du brænder for og har en god forståelse for udførelsen af opgaver i hele værdikæden. Gode evner for samarbejde i et internationalt miljø og at du påtager dig ansvaret for at bidrage til den gode stemning. 

 

Derudover kræver jobbet at

  • Du har overblik og fokus på detaljerne
  • Du har passion og stor ansvarsfølelse for dit job
  • Du er robust, handlekraftig, positiv og selvstændig
  • Du er serviceminded og god til at skabe relationer

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job og gode kollegaer i en global virksomhed. En sjov og spændende hverdag, hvor du vil få stor frihedsgrad til at forme din stilling.  Vi tilbyder et job med attraktive vilkår der matcher dine kompetencer inkl. pensionsordning, frokostordning og fleksibilitet i det daglige. 

Stillingen besættes hurtigst muligt, så kontakt FoodCareer.dk allerede i dag. Christian Saabye Simonsen træffes på mobil 51306866. Send venligst din motiverede via nedenstående link. Samtaler planlægges 21 + 22 samt 28+ 29 september,

Uhrenholt-koncernen er en global handelsvirksomhed inden for fødevarebranchen med hovedkontor i Middelfart. Koncernen har samhandel med ca. 120 lande, og beskæftiger i dag omkring 230 medarbejdere og har kontorer i over 20 lande. Den internationale tilstedeværelse gør Uhrenholt til en af branchens mest agile organisationer, når det kommer til nye trends og tendenser.

Lokation
Danmark
Arbejdstimer
Fuld tid
Indrykket
september 8, 2021
PDF Export
Søg jobbet
Søg Jobbet
Close modal window

Position: Sales Coordinator og Logistics Coordinator - til international fødevarevirksomhed i vækst

Thank you for submitting your application. We will contact you shortly!