Brand Activation Manager - Århus

Fantastisk mulighed i Danmarks sjoveste marketingstilling, hvor du kan dreje på håndtagene i flere salgskanaler, bl.a.
On Trade, Off Trade, Convenience og Event & Forlystelser!

Premier Is – Hjem-IS har succes med at levere gode is oplevelser og søger til det nye hovedkontor i Århus en Brand Activation Manager. Her bliver du en del af holdet med glade og dygtige kolleger, der alle elsker is og en god forretning.

Du har fuld fart på din karriere og sidder nu i en Trade Marketing funktion og ønsker at få et større brand-ansvar for mærkevarer og private labels. Alternativt er du måske produktchef, som mestrer porteføljestyring fra idé til lancering og nu ønsker at få udvidet dit ansvarsområde med Trade Marketing-aktiviteter. Du bliver en nøgleperson i en større kommerciel organisation med gode karriereudviklingsmuligheder.

Du vil indgå i et team af glade og ambitiøse kollegaer, hvor der er højt til loftet, og hvor det er naturligt at udfordre måden vi arbejder på. Det er en virksomhed, hvor der er en afslappet omgangstone og masser af humor.

Som person er du god til den taktiske opgave med udvikling af dine brands, og du kan eksekvere opgaverne fra ide til produktet købes af forbrugeren. Du motiveres af det høje tempo i en FMCG-virksomhed, og det helt unikke ved at produkterne afsættes i alle salgskanaler, hvor det er kritisk at kende til dynamikkerne i den enkelte salgskanal.

Du har stort ejerskab for dine ansvarsområder og for dine brands. Du forstår vigtigheden af category management, trade marketing og forbrugerens købsrejse. Du har indgående forståelse for salgsarbejdet og har stærke samarbejdsevner samt eminente kommunikationsevner.

Dine primære opgaver:

  • Et veldefineret ansvar for en række mærkevarer
  • Trade marketing-aktiviteter for dine mærker
  • Samarbejde med bureauer og samarbejdspartnere
  • Udvikling af årshjul for de enkelte brands
  • Emballageudvikling
  • Point of Purchase materialer
  • Instore aktiviteter
  • Digital markedsføring

Din profil og kvalifikationer:

  • Du har relevant afsætningsuddannelse Markedsøkonom, HD(A) Cand. Merc. eller tilsvarende
  • Erfaring med FMCG og stærke mærkevarer
  • Du er en god ”købmand” og klar til at tage et stort selvstændigt ansvar med fokus på eksekvering
  • Kreativ og har gode eksempler på kampagner
  • Positivt mindset og nysgerrig på udvikling indenfor f.eks. e-handel
  • Kendskab til kunder inden for dagligvare, convenience og foodservice er en klar fordel

Virksomheden tilbyder dig:

Et spændende job med udfordrende opgaver, hvor du får indflydelse på en af Danmarks ledende fødevareproducenter. Du vil opleve en forandringsvillig organisation, som har et højt ambitionsniveau med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Desuden kan vi tilbyde en konkurrencedygtig gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer, og masser af is!

Har du spørgsmål til stillingen så er du velkommen til at kontakte FoodCareer.dk Christian Saabye Simonsen 51306866. Alle henvendelser behandles med diskretion. Stillingen besættes hurtigst muligt. Send gerne din motiverede ansøgning via nedenstående link

Premier Is – Mejerigaarden

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af høj kvalitets isprodukter i Danmark. Ismejeriet i Thy, som er en af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første der lærte at lave iscreme i Danmark. Food Union-gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende is producent i Baltikum. Al isproduktion foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 80 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. Mejerigården, Polar Is, Underground.

Employment Type
Full-time
Aarhus, Danmark
Indrykket
november 10, 2022
Eksporter
Søg jobbet
Søg jobbet
Close modal window

Position: Brand Activation Manager - Århus

Thank you for submitting your application. We will contact you shortly!